UX

Design Proces

Vi valgte at styre vores projekt iterativt med scrum metoden. For at kunne arbejde effektivt definerede vi sprints med længder fra en til tre dage, afhængig af emnet og tiden vi kunne bruge på sprintet. Vores første sprint gik ud på brugerresearch, ideation og konceptudvikling og kan beskrives som “empathize”.

Her lagde vi fokus på at forstå og sætte os ind i brugernes behov. For at få realistiske personaer, snakkede vi med 2 personer fra hver målgruppe. Viden fra samtalerne og personaerne brugte vi til idégenerering og konceptudvikling.

Design processen for sig selv fulgte et klart mønster med de samme 4 faser i hvert enkelt sprint. Vi tog opgaverne med den højeste prioritet fra backloggen og definerede problemer, der skulle løses, i starten af vores sprint. Med viden fra vores brugerresearch og målgrupper i baghovedet, samlede vi idéer til mulige løsningsforslag og udforskede disse idéer ved at skabe prototyper. For at sikre, at vores løsning er brugervenlig og matcher kravene, testede vi løsningerne med forskellige testmetoder, såsom standalone designcritique, eksperttest og thinking aloud test.

EMPATHIZE

Vi definerede målgrupperne og snakkede med personer, for at kunne sætte os ind i brugerne og oprette personaer

DEFINE

Hvert sprint startede med en “define”-fase, hvor vi satte ord på problemet, der skal løses indenfor sprintet

IDEATE

For at kunne finde en løsning, søgte vi efter inspiration og samlede idéer til løsningsforslag

PROTOTYPE

På grundlag af idéerne skabte vi forskellige versioner og varianter af løsningen

TEST

For at vide, hvilken løsning der fungerer bedst, testede vi prototypen, enten på eksperter eller på brugere.

IMPLEMENT

At opbygge komponenterne i autolayout i Figma hjalp os meget med at bygge dem op i kode også

Ved at køre med korte sprints, sikrede vi at kun fokusere på de opgaver, der havde den højeste prioritet på det tidspunkt. Hvis vi kom i tanke om eller opdagede flere opgaver, mens vi kørte et sprint, oprettede vi en ny opgave i backloggen, så vi kunne revurdere prioriteterne til det næste sprint. Mellem sprintsene tog vi en sprintreview, hvor vi snakkede om det, vi har nået, det der står i vejen, og det, der skulle prioriteres nu. Hvis vi ikke nåede alle opgaverne indenfor et sprint, flyttede vi de opgaver, der manglede, til backloggen, så de også kunne revurderes. Nogle gange rykkede vi netop disse opgaver helt ned i prioritetslisten, fordi de ikke længere var så vigtige.

Det skete nogle gange, at vi forkortede et sprint og startede et nyt sprint, selvom vi ikke har planlagt det. Det kunne f. eks. ske, fordi vi manglede lidt erfaring i tidsvurderingen og brugte meget mindre tid på en opgave, end vi havde forventet. Eftersom vi kun var to i gruppen, var det desuden svært at tage stand-up-møde, fordi vi snakkede rigtig meget sammen alligevel. Derfor havde vi ikke mange emner, der kunne snakkes om på et stand-up-møde, hvilket førte til at vi ikke holdt dem regelmæssigt.